Velkommen!

Til en af Odenses smukkest belligende kolonihaver, omkranset af å, eng og skove.


Pump cyklen eller tøm vandreskoene for sten, og find den sti der forbinder Bellinge med Dalumgård Rideskole, ude hvor Blåklokkevej rammer denne stil, skal du ned over åen hvor du følger stien højre om, og når du kommer fri af skoven dukker kolonien op, og er du heldig bliver du hilst velkommen af et godmodigt "Muh" fra beboerne på engen.


Området er helt fantastisk, og hører du til de morgenduelige og bevæger dig rundt ude i området, ser du tit ræven liste hjemad efter nattens opgaver og du ser også gerne et rådyr eller to, der heldigvis stadig er sky og bange for mennesker, men de har dog tid til lige at overveje hvad vej de skal smutte tilbage i skjul.


Vi er en koloni bestående af et 60 havelodder med næsten ligeså mange huse. Vi har et fælleshus med toiletter og fine parkeringsforhold.


Her er en skøn blanding af både unge og gamle kolonister, og her er en ligeså skøn blanding, af dem der helst passer sig selv og bruger haveloddet som ren opladning, af dem der er her for at få ladet de sociale batterier op og af dem der er til det hele.